"Mørket kalder" af Michael Katz Krefeld

Tjulahop hvor det går. Den seneste uge har jeg læst mere end jeg har gjort de sidste par måneder samlet... og jeg NYDER det.

Læsning rummer for mig så mange ting, at det næsten er umuligt at forklare. Udover den åbenlyse underholdning og tidsfordrivet, er det også en kilde til energi, eftertanke, udvikling (både sprogligt og fantasi) og meget andet. 

I perioder læser jeg ikke ret meget, det kan være fordi jeg prioriterer at bruge min tid på andet, eller fordi hovedet af den ene eller anden årsag er fyldt op.

I går fik jeg læst endnu en fantastisk bog..og denne gang en fra min to-read-this-summer-liste.

"Mørket kalder" af Michael Katz Krefeld,

Lindhardt og Ringhof, 2018

Når man som Michael Katz Krefeld allerede er stærkt forankret i læsernes bevidsthed som manden bag Ravn-serien, er det et modigt skridt at kaste sig ud i fortællingen om en helt anden og meget anderledes hovedperson.

"Mørket kalder" handler om den nyudnævnte politikommissær Cecilie Mars. Cecilie bærer på en traumatisk fortid og netop denne er årsagen til at hun kastes ud i et virvar af brutale og moralske valg, hvor hun hele tiden er tvunget til at tage stilling til, hvor langt hun er villig til at gå, for at skaffe den retfærdighed hun er ansat til at forsvare.

Der er ingen tvivl om, at Michael Katz Krefeld kan sit kram. Fra først side fanges man ind i nettet og slippes først efter sidste side. Flere gange undervejs står den unge Cecilie overfor nogle helt urimelige valg og man sidder med tilbageholdt åndedræt og afventer hvilket hun træffer og hvilke konsekvenser det får.

Indtil ret sent i bogen lykkes det forfatteren at så tvivl om, hvem den egentlige bad-guy er, og det gør at man hele tiden er nødt til lige at læse en side mere..og en mere.... 

Der er et spændende persongalleri i bogen, enkelte måske grænsende til stereotype for deres rolle, men det gør ikke noget, måske gør det bare historien mere overskuelig.

Efter jeg læste bogen sad jeg kun tilbage med en anke... den gælder egentlig ikke specifikt denne krimi, men genren generelt. Når jeg læser eller ser en krimi kan jeg være ved at gå til over at hovedpersonen gang på gang går i konfrontation med en eller flere modstandere UDEN først at vente på backup... "nå er der en flok stærkt bevæbnede forbrydere derinde og jeg er bare lille mig udstyret med en neglefil?" .."Nå men jeg går da bare ind, de vil helt sikkert bare snakke om det og byde på kaffe". Altså jeg har den dybeste respekt for ordensmagten og det arbejde de udfører og kan derfor få helt ondt i maven over tanken om, at de skulle stå i sådanne situationer, så jeg vælger at tro at det kun sker i fiktionens verden..men ok der dør man jo heller ikke sådan rigtig af det.

"Mærket kalder" er en spændende, fængende og yderst vellykket krimi og kan varmt anbefales... men tjek lige at døren er låst først.

****(*)