Anmeldelse af "Endnu en dag i Guds skaberværk" af Katrine Marie Guldager

Jeg var så heldig at få lov til at forhåndsanmelde forfatter Katrine Marie Guldagers nye bog "Endnu en dag i Guds Skaberværk", der udkommer på Gyldendals forlag 15.8.23

Nedenfor kan læses hvad jeg fik ud af at læse bogen samt hvorfor du bestemt skal skynde dig at få fat i den og læse den. Men pas på.. den er svær at lægge fra sig igen og den kan godt sætte varige spor.

Anmeldelse af ”Endnu en dag i Guds skaberværk” af Katrine Marie Guldager.

 

Lad mig starte med at beklage… jeg er ikke hverken neutral eller ufarvet i den kommende anmeldelse – det burde jeg måske være… men hold op hvor har jeg bare et svagt punkt for de der kvinder, der bare ikke vil tie længere, dem der bare lige får nok, og bare ikke kan lade være, hvor nogle måske ville mene at de burde.

 

”Endnu en dag i Guds skaberværk” handler om netop sådan en kvinde. Lotte -en midaldrende socialrådgiver med hjertet på rette sted og med en forfriskende udiplomatisk måde at møde verden på…

Lotte befinder sig ikke just i en lykkerus da vi møder hende første gang. Hun er midaldrende, single og fyret. Alene dette kan jo lyde som en god anledning til at smide håndklædet i ringen og bare vente på at den ene dag tager den anden…. Men Lotte lader ikke stå til, hverken i forhold til de forhold hun (og desværre rigtig mange andre socialrådgivere) arbejder under med alt for høje krav og alt for lidt tid til at honorere dem, men heller ikke i forhold til jagten på sandheden om ekskærestens død. Samtidig krydses hendes veje igen af ekséns nu semivoksne søn som hun bestemt ikke synes er hendes problem eller betyder noget for hende …. Eller gør han.

 

Bogen tager fat i nogle meget virkelighedsnære emner og problemstillinger. I mit daglige virke som lærer (gæt selv hvor begejstret jeg var for at møde en anden af forfatterens stærke kvinder, nemlig Birgithe med th) møder jeg mange virkeligt dedikerede socialrådgivere, der egentlig bare vil udføre deres job bedst muligt og yde støtte og hjælp til de der har brug for det, og på den måde gøre en forskel i andres liv.

 Men systemet gør gang på gang sit for at spænde ben for folk som Lotte, der vil ”redde verden” eller i hvert fald gøre den til et markant bedre sted for den enkelte og fællesskabet.

Jeg slugte bogstavelig talt bogen på ganske kort tid, mens jeg skiftevis fik lyst til at sparke Lotte blidt og kærligt bag i og bede hende få lidt realitetssans – men samtidig heppede jeg på hende i hendes evig jagt på solidaritet og fællesskab. Tænk hvis kvinder (eller for den sags skyld mænd) som Birgithe og Lotte fik lidt mere at skulle have sagt.. mon så ikke mange ting så markant anderledes ud. Jeg synes i hvert fald at Katrine Marie Guldager har fat i den helt lange ende, når hun giver dem en så stærk stemme som i disse bøger.

Til min glæde har jeg læst at hun har (mindst) en mere af slagsen oppe i ærmet. Hold op hende glæder jeg mig (også) til at møde og se om hun også bærer nag, tager sin del af trappen eller hvad hun mon står for af forfriskende dyder.

Det er nok ikke nogen overraskelse at jeg giver bogen min varmeste anbefaling, læs den, læs den igen og vent sammen med mig i spænding på næste stærke, vrede kvinde, der vil ændre bare lidt af verden, om end måske mest den litterære.