"Løgnerens Hus" af Katrine Nørregaard

Lørdag sad jeg scrollede gennem forskellige nye opslag på Instagram. Pludselig tonede forsiden af en bog frem og jeg stoppede op og læste indholdet i dette opslag fra Annette Heick. Det var en anbefaling af en bog, der havde gjort stort indtryk på hende at læse. Jeg var lige færdig med "Al kødets gang" og ville nu i gang med første bog på min sommer-læse-liste.

Men selv de bedst lagte planer ændres ind i mellem - det måtte jeg sande da jeg læste de første sider i "Løgnerens hus".

"Løgnerens Hus" af Katrine Nørregaard

Da Kristian dør, efterlader han sig hustruen Karen, datteren Louise og barnebarnet Ida. Men det er ikke det hele, han efterlader nemlig også et - for familien - ukendt sommerhus, som han i et brev gør dem opmærksomme på eksistensen af.

Sommerhuset er dog ikke bare et sommerhus, men bliver startskuddet til et opgør med mange års familiemæssig dysfunktion.

Kristian forlod nemlig familien i 20 år og kom først tilbage kort før sin død, og dette har naturligt nok sat dybe spor i dem alle men især i deres indbyrdes relationer. En uge i Kristians hus tvinger dog dem alle til at se nogle sandheder i øjnene. Sandheder om hinanden, og sandheder om dem selv. 

Bogen fortælles skiftevis fra de 3 kvinders synsvinkel, og man er derfor ikke i tvivl om, med hvis briller man ser tingene undervejs.

Da jeg havde læst bogen (hvilket jeg i øvrigt gjorde på under et døgn) sad jeg tilbage med en udefinerbar følelse i kroppen. Karen, Louise og Ida (og de andre som jeg ikke vil komme nærmere ind på her) sad helt inde under huden på mig.

Jeg tror man skal have prøvet noget lignende for virkelig at kunne leve sig ind i de følelser de forskellige personer gennemlever i bogen. Jeg har (heldigvis )ikke - og måske derfor har jeg været hele følelsesregistret igennem i mit syn på de 3 kvinder. Jeg har følt med dem, mentalt rusket i dem, korset mig over dem og haft lyst til at kramme dem.

Persongalleriet i bogen er så yderst fremragende skildret at jeg var overbevist om, at bogen måtte være skrevet af en person med mange års livserfaring og mange dybe personlige erfaringer. Stor var min overraskelse derfor, da jeg fandt ud af at Katrine Nørregaard var 22 (!) da hun skrev bogen - som hun i øvrigt vandt Politikens Romanpris 2016 for. 

I september 2019 udkommer Katrine Nørregaards 2. bog  "Søster, min søster" på Politikens forlag. Dette er en bog om hendes egen opvækst med tvillingesøsteren Stine.  Jeg ser frem til denne udgivelse og til igen - forhåbentlig- at skulle nyde Katrines levende sprog og dybe personskildringer.

Jeg giver "Løgnerens hus" varme anbefalinger, men advarer samtidig om at hvis man kaster sig ud i at læse bogen, bør man havde god tid - for den er svær at lægge fra sig igen... også bagefter.

*****