Sommerferielæsning del 1

 Kan man egentlig kalde det for sommerferielæsning, når man teknisk set først går på ferie om 3 dage?

Det vælger jeg at gøre, men det er vel egentlig også komplet ligegyldigt hvad jeg kalder det... læsning er læsning og jeg har læst endnu en fremragende bog.

I sidste uge var jeg med min 5. klasse på biblioteket og kastede mig ud i "proviantere-bøger-til-ferie-disciplinen". 

Jeg faldt lidt tilfældigt over en (for mig) ny bog af Lotte og Søren Hammer og med mine tidligere virkelig gode læseerfaringer med netop dette makkerpar i mente, besluttede jeg mig for at den skulle med i bunken. Jeg erfarede med det samme at der var tale om en serie, og heldige mig - de 4 første var hjemme på det lokale bibliotek.

"Vejen til Warszawa"

 del 1 af venner og fjender-serien

I "Vejen til Warszawa" følger vi Peter der er dansker bosat i Nordtyskland. Han lever en kummerlig tilværelse som "plejebarn" hos en bonde.

Efter en række hændelser i 1939 optages den let enfoldige - eller rettere uskolede - Peter i Hitlerjugend.  Han bliver assistent i en lille propaganda pressegruppe, der rejser rundt og rapporterer fra Nazi-Tyskland samt i de besatte lande. Under en opgave i Polen hvirvles han ind i krigen, men pga sin manglende krigstræning vælger han at flygte og stilles for en krigsret. 

Peter har det ind i mellem med at være på det rette sted på det rette tidspunkt - afhængig af øjnene der ser og han klarer frisag. 

Han optages efterfølgende på en Junkerskole som den "perfekte" arier han er og uddannes til SS-officer med udstationering i Warszawa.

Få dage inden jeg læste bogen havde min mand og jeg genset "Schindlers liste" - Steven Spielbergs barske men fremragende film fra 1993 der skildrer grufulde hændelser under nazisternes jødeforfølgelse under 2. verdenskrig. Der skal ikke herske nogen tvivl om hvor min sympati ligger og jeg fandt det i begyndelsen af bogen meget svært at abstrahere fra denne skildring - så kort sagt blev jeg gang på gang vred og forarger over den "dumme" Peter der lod sig hvirvle ind i det nazistiske net. 

Undervejs skete der dog noget - meget mod min vilje kom jeg til at holde af Peter, jeg kom faktisk til at forstå ham på mange områder og dette tror jeg skyldes et fremragende forfatterarbejde. Lotte og Søren Hamme formår at gøre Peter sympatisk og "like-able" selv om han repræsenterer alt hvad vi altid har lært at foragte.

Peter er en loyal og pligtopfyldende ung mand, der måske ind i mellem burde lære at tænke selv og forholde sig kritisk til verden omkring ham - det er i hvert fald det jeg forsøger at lære mine elever i skolen, men måske han er undskyldt - når den eneste egentlige skolegang han modtager, er den han får under sin træning på Junkerkskolen. 

"Vejen til Warszawa" er ikke den mest actionspækkede bog jeg har læst men den formåede alligevel at holde mig fanget og gav mig lyst til og behov for at nuppe lige en side mere.... og faktisk ligger del 2 allerede her ved siden af mig mens jeg skriver, for den glæder jeg mig også til at kaste mig over.

Indtil videre kan jeg stærkt anbefale bogen og især hvis man som mig er optaget af, hvad der egentlig driver os mennesker til handlinger vi ikke altid forstår samt hvis man godt kan lide en velskrevet, fængende bog.