"Forræderens børn" af Leif Davidsen

Min far og jeg har mange ting til fælles.  I mange år har vi delt glæde ved og interessen for Leif Davidsens forfatterskab. Vi har på skift købt den nyeste bog og delt dem. Bagefter har vi kunnet udveksle oplevelser og synspunkter. 

Da jeg så at Forræderens børn blev udskudt til start juni meldte ideen om en oplagt fars dags gave sig straks. 

Jeg har dog af forskellige årsager fået lov til at læse den først og det er der kommet denne anmeldelse ud af. 


"Forræderens børn" af Leif Davidsen
Lindhard og Ringhof 3.6.20

I "Forræderens børn " møder vi igen det umage søskendepar Laila og Tor som vi kender fra Davidsens bog "Djævlen I hullet ".
Laila er tilbage i Bogense og passer den daglige trummerum på campingpladsen sammen med kæresten Anders. En dagligdag der ligger langt fra den hektiske militærkarriere hun har lagt bag sig. 
I Pljos møder vi Lailas halvbror Tor der sørger over faderens død men glædes over foreningen med søsteren i Danmark. 

Samtidig med at de to søskende går rundt og passer deres, bliver en mand kaldet "Russeren " myrdet i Ringkøbing og pludselig hvirvles de to søskende ind i en hæsblæsende og farlig sag, der fører dem så vidt omkring som Moskva, London, Firenze, Bogense og Ringkøbing.  Intet er som de egentlig tror, hvem er ven og hvem er den egentlige fjende..og hvem kan man egentlig stole på??

Leof Davidsen har gjort det igen!! Med sin vanligt medrivende skrivestil og sin formidable evne til at beskrive både personer og miljø, guider han læseren igennem en verden og en virkelighed som man skal kende indgående for ar kunne forestille sig. For selv om historien om Laila og Tor er fiktiv  så bygger den på forfatterens indgående kendskab til den russisk mentalitet og kultur som på en gang fascinerer og frastøder mig.
Jeg oplevede flere gange under læsningen af bogen at jeg sad og holdt vejret.. ikke fordi jeg ikke kunne klare spændingen men fordi jeg simpelthen var tilstede i den givne situation.. beskrivelsen af en bestemt scene hvor en person i bogen får en ordentlig omgang tæsk( skal ikke spoile mere).. efterlod mig nærmest med en metallisk smag i munden svarende til den personen må have haft efter den omgang. DET viser at Davidsens evne udi beskrivelser er lige så skarp som altid.

Jeg har tidligere haft én alvorlig anke når det kom til Leif Davidsens bøger. Jeg synes han er fantastisk til at bygge en historie godt og grundigt op..for så at drøne afslutningen igennem på få sider...
Dette er ikke tilfældet i denne bog. Historien bygges godt og solidt op for at blive afsluttet på en hektiske, nervepirrende men gennemarbejdet måde. Man forlader Tor, Laila, Anders, Alla og alle de andre på en god og ordentlig måde, et sted hvor det giver mening... men alligevel lidt med følelsen af at man godt kunne tænke sig at hilse på dem igen... den opfordring er hermed givet videre til forfatteren. 

Bogen har min varmeste anbefalinger men hvis du ikke har læse "Djævlen i hullet" skal du unde dig den oplevelse først.

♡♡♡♡♡♡

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

"Med alle midler" af Thomas C. Krohn

"Et rigtigt liv" af Katrine Marie Guldager

"Løgnerens Hus" af Katrine Nørregaard